Senior Credit Officer

Senior Credit Officer til kompasbank

Til vores kontor i Vedbæk søger vi en dygtig og erfaren Senior Credit Officer. I rollen som Senior Credit Officer bliver du en nøgleperson med ansvar for at vurdere og analysere låneansøgninger fra erhvervskundecheferne – og sparre med dem omkring kundernes finansielle behov.

Helt konkret vil dine opgaver omfatte, at du udarbejder detaljerede finansielle analyser, identificerer og vurderer risici forbundet med kundeengagementer, og hjælper organisationen med at træffe velinformerede beslutninger om kreditbevillinger i overensstemmelse med bankens politikker og retningslinjer. Du vil også spille en central rolle i at yde ekstraordinær service og rådgivning overfor bankens kunder.

Det har vi særligt fokus på

Du bliver en del af et team på syv kolleger, hvoraf én arbejder med de samme opgaver som dig. Du og teamet refererer direkte til Head of Credit. I din daglige gang på kontoret vil du også arbejde tæt sammen med erfarne bankfolk på tværs af andre afdelinger.

Hver morgen møder du ind til screeningsseancer med erhvervskundecheferne, hvor I drøfter nye og bestående kunder og vurderer de enkelte cases, dykker ned i vilkår, og hvad kundecheferne overordnet skal være opmærksomme på. Kreditindstillingerne udarbejdes af erhvervskundecheferne og bevilges i kreditafdelingen eller sendes videre til kreditkomiteen, hvor du også selv deltager. Der er 4 kreditkomité-møder hver uge. Når kundeengagementerne overstiger en vis størrelse, sendes de til bevilling i bestyrelsen. Her skal du også være klar med argumenter og kunne besvare de spørgsmål, der måtte komme.

Stillingen som Senior Credit Officer giver dig mulighed for at sætte dit præg på væksten i de kommende år. I kompasbank agerer vi hurtigere og mere fleksibelt end de fleste andre banker. Der er meget kort fra tanke til handling, og vi har fokus på udvikling, innovation og et højt serviceniveau.

Hierarkiet er fladt, og du bliver en del af processerne fra A til Å. Du tilbydes en spændende mulighed i et miljø, der udfordrer og udvikler – hvor vi løfter i flok – og hvor den enkelte kollegas indsats har stor betydning for virksomhedens resultater. Du vil få en vigtig rolle i at være med til at fastholde og videreføre vækststrategien.

Hvem er du

Du har en relevant videregående uddannelse inden for det finansielle område og adskillige års erfaring med kreditgivning og finansiel analyse. Du har fra tidligere jobs betydelig erfaring fra lignende roller som kreditrådgiver, hvor du har udviklet færdigheder inden for kreditvurdering, finansiel analyse og beslutningstagning.

Kandidater med et godt kendskab til SMV-segmentet vægtes højt. Helt ideelt set har du indsigt i forskellige brancher – og branchetrends.

Tillid er forudsætningen for gode samarbejdsrelationer. Du har en rolig imødekommenhed, der, kombineret med en iboende autoritet, gør dig både handlekraftig og troværdig, så stakeholders helt naturligt søger råd hos dig. Du formår at rumme en stor kontaktflade og være sparringspartner for dine kolleger.

Du er vant til at samarbejde med sælgere. Et samarbejde, hvor du både omfavner og har forståelse for deres engagement, når de gerne vil lukke aftaler med kunderne. Du formår altså at spille bold med sælgerne samtidig med, at du sikrer, at der bliver sagt både ja og nej på de rette tidspunkter. Samtidig er du dygtig til at skabe gode relationer, så du kan sparre med erhvervskundecheferne på en måde, som bidrager til at udvikle alles kompetencer – også dine egne.

Du har et blik for at se sammenhænge og kan omsætte dem sådan, at det i sidste ende er de rette beslutninger, du træffer. Du har diplomatiske evner og trives i, at vi løbende udvikler os og motiveres af at tilpasse dig nye rammer og mål.

Med kombinationen af din faglige ekspertise og erfaring har du en hands-on tilgang og et godt blik for optimering af processerne. Du har en dybdegående forståelse af finansielle risici og en evne til at afveje risici mod muligheder for både at imødekomme kundernes behov og understøtte bankens forretningsmål. Her kommer din stærke kombination af professionalisme, diplomati og kommerciel forståelse særligt i spil.

Du har en naturlig interesse for forretningen, hvor løsningen af arbejdsopgaver, optimering af processer, digitalisering og nytænkning altid sker med fokus på at skabe konkret værdi.

Samtidig er du robust som person og kan også håndtere at befinde dig dér, hvor bølgerne går højt. Og når stormen har lagt sig, er tingene afsluttet, og du er videre.

I Punktform kan man sige, at du:

  • har indgående kendskab til SMV-segmentet.

  • er diplomatisk og handlekraftig og træffer beslutninger baseret på kreditvurdering, data og forretningsforståelse.

  • trives i en flad struktur med en høj grad af indflydelse samt samarbejde med topledelsen.

  • motiveres af teamwork og bidrager aktivt til en kultur bygget på tillid med det gode samarbejde i fokus.

  • ligesom dine kolleger motiveres du af ambitiøse mål og elsker at levere, når barren er sat højt.

  • Taler dansk og engelsk.

kompasbank samarbejder med en ekstern samarbejdspartner i rekrutteringsprocessen (KEJSER). Upload meget gerne dit CV allerede i dag. Samtaler afholdes løbende, og stillingen bliver besat, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte ekstern konsulent Rikke Kejser på mail; rikke@kejserhr.com eller på telefon +45 51 18 23 59.